POULTRY 
Immunforsvaret beskytter kroppen mod sygdomme
Immunforsvaret består af et komplekst netværk af celler, væv og organer, der samarbejder om at opdage og bekæmpe bakterier, virus, svampe og parasitter og deres antigener.
Immunforsvarets vigtige organer
Organer involveret i immunforsvaret er for eksempel (se figur 1):
- Milten
- Thymus
- Knoglemarven i f.eks den store lårbensknogle
- Den Harderiske kirtel ved øjet
- Cecal tonsiller i tarmen
- Bursa Fabricius
- Merkels diverticulum
- Det kirtellignende væv i tarmvæggen som kaldes Peyerske pletter, og
- Det kirtellignende væv i næse og svælg.
Mange steder i kroppen findes der væv, der indeholder immunforsvarsceller, som er en del af immunforsvaret.
De primære lymfoide organer er thymus og Bursa Fabricius, fordi det er her de første immunforsvarsceller dannes: de to typer af lymfocytter kaldet B-celler og T-celler, de er begge essentielle for immunforsvaret.
Thymus og Bursa Fabricius begynder deres udvikling allerede, mens kyllingen er i ægget. De andre immunforsvarsorganer og vævsområder kaldes sekundære, fordi de oftest blot, men ikke kun, opbevarer immunforsvarscellerne tæt på der, hvor de skal bruges, og fordi de først modnes efter klækning. F.eks. er cecal tonsillerne i tarmen ikke parate, når kyllingen klækker, men udvikler sig i løbet af de første 14 dage efter klækning og er først helt klar ved 5-7 ugers alderen.
Immunforsvarets inddeling
Der er to hovedtyper i immunforsvar:
- Det medfødte immunforsvar
- Det erhvervede immunforsvar.
Herudover inddeler vi også immunforsvaret i aktivt og passivt immunforsvar samt cellemedieret og humoralt.
Det medfødte og det erhvervede immunforsvar hører begge under det aktive immunforsvar. Det medfødte immunforsvar aktiverer det erhvervede immunforsvar, som sikrer immunisering.
Det medfødte immunforsvar
Det medfødte immunforsvar er den første linje i forsvaret mod infektioner. Immunforsvaret inkluderer også tårevæske, mavesyre og mere fysiske barrierer som huden og slimhinderne, der forhindrer indtrængen af fremmede mikroorganismer, også kaldet antigener.
Immunforsvarets forskellige barrierer
1. Immunforsvarets første barriere
Huden: En tæt og vandfast barriere, der beskytter mod indtrængende mikroorganismer.
Slimhinder: Slim i luftvejene fanger mikroorganismer, og fimrehår transporterer slimen væk for at holde luftvejene rene.
Mavesyre: Dræber de fleste mikroorganismer, der indtages gennem mad eller drikke.
Kropsvæsker: Tårer og spyt indeholder antibakterielle enzymer, der reducerer risikoen for infektion.
2. Det medfødte immunsystem:
- reagerer hurtigt men uspecifikt på samme måde hver gang
3. Det erhvervede immunsystem:
- Systemet reagerer specifikt og er rettet mod bestemte mikroorganismer. Det udvikler “immunologisk hukommelse”, så det kan reagere hurtigere og kraftigere næste gang det møder samme trussel.
- Kyllinger kan blive immune efter overstået infektion, takket være det erhvervede immunsystem.
Immunforsvaret i os mennesker har flere lighedspunkter med dyrs immunforsvar – det kan du læse om på sundhed.dk
Hvad er antigen?
Antigener er molekyler, der findes på overfladen af fremmede organismer, bakterier, vira, svampe og bruges af kroppen til at afgøre om noget skal bekæmpes af immunforsvaret eller ej.
Hvis kroppen tidligere har mødt antigenet og afgjort, at det er en trussel, vil den straks sætte en reaktion i gang.
Hvis det er et nyt antigen, husker kroppen det til næste gang, så den hurtigere kan begynde at bekæmpe det.
Hvad er antistoffer?
Antistoffer kaldes også immunoglobuliner og er molekyler, der dannes af immunforsvaret, når kroppen udsættes for en mikroorganisme, som en virus.
Antistofferne genkender virussens antigener. Antistofferne sætter sig på antigenerne og signalerer til kroppens immunforsvarsceller, at de skal bekæmpes.
Det passive immunforsvar
Det passive immunforsvar er helt enkelt de immunforsvarsceller, som kyllingen passivt har fået med sig fra hønen under dannelsen af æggeblommen – de maternelle antistoffer. Passiv immunitet består udelukkende af cirkulerende maternelle antistoffer, der overføres fra hønen til kyllingen via æggeblommen.
Intet af den cellemedierede immunitet overføres fra hønen til kyllingen. Hønen danner antistofferne, fordi den selv har mødt sygdommen i sit liv, eller fordi den er blevet vaccineret mod sygdommen.
Niveauet af maternelle antistoffer i daggamle kyllinger korrelerer direkte med hønens niveau af antistoffer og er i de fleste tilfælde lavere i kyllingen.
Beskyttelsen fra hønens overførte antistoffer varierer betydeligt afhængigt af sygdommen, de skal beskytte imod. De kan give stærk beskyttelse mod gumboro, aviær encephalomyelitis (AE) og bestemte typer reovius. De giver moderat beskyttelse mod Newcastle disease, men kun meget ringe eller ingen beskyttelse mod IB, hønselammelse og ILT.
Stimulering af antistofproduktion
De organer, der er involveret i antistofproduktionen, kan også stimuleres bevidst som en reaktion på en vaccine.
Begrebet vaccination dækker over en række teknikker, der udføres med det formål at opnå sygdomsbeskyttelse ved at aktivere det erhvervede immunforsvar mod virus- og bakterielle infektioner eller parasitære angreb.
Når vaccinens molekyler passerer gennem vævet i f.eks. thymus kirtlerne, begynder de at danne antistoffer mod vaccinen.
Antistofferne bliver i blodet og viser niveauet af immunitet. Graden af beskyttelse afhænger af antallet af antistoffer, som regel gælder, at jo højere værdi af antistoffer jo højere er graden af beskyttelse, men det er ikke altid sådan, at en vaccines beskyttelse kan korreleres til niveauet af antistoffer i blodet.
VIGTIGT - Hvert individ skal have en korrekt dosis vaccine
Det medfødte immunforsvar består også af specialceller, der dannes i knoglemarven. Nogle af de vigtigste specialceller er ædecellerne (fagocytter) og dræberceller, der kan omslutte skadelige organismer og optage dem, så de ikke kan gøre skade. Nogle typer ædeceller kan præsentere antigener for cellerne i det erhvervede immunforsvar, så forsvaret aktiveres, og der hurtigere kan produceres specifikke antistoffer mod antigenet.
Det medfødte immunforsvar består også af specialceller, der kaldes naturlige dræberceller, der kan mærke om en vævscelle er inficeret og derefter slå den ihjel og forhindre opformering af sygdommen.
Det medfødte immunforsvar er ikke-specifikt, hvilket betyder, at det reagerer ensartet på alle forskellige typer af sygdomme, og det gør det til en meget hurtig reaktion.
Det erhvervede immunforsvar
Det erhvervede immunforsvar er i modsætning til det medfødte meget specifikt og tager længere tid om at give beskyttelse. Det består af specialiserede celler, som inddeles i T-celler for Thymus og B-celler, for Bursa, der har evnen til at genkende specifikke antigener, som fremmede organismer – virus, bakterier, parasitter – har på deres overflader.
Når en T-celle genkender noget som fremmed – et antigen – forsøger den enten at dræbe den inficerede celle eller den signalerer til immunforsvarets organer, at dannelsen af immunforsvarsceller skal øges samtidig med, at cellerne skal ændres, så de virker bedre mod den fremmede organisme. Det kaldes cellemedieret immunitet.
Når en B-celle genkender noget som fremmed – et antigen – aktiveres den og begynder at producere antistoffer, som efterfølgende cirkulerer rundt i blodet (humoral immunitet) og hurtigt finder andre af de samme antigener, sætter sig fast på dem og signalerer dermed kraftigt til alle immunforsvarets celler f.eks. T-cellerne, at disse antigener skal uskadeliggøres.
B-cellernes og T-cellernes specifikke immunrespons er afgørende for at bekæmpe specifikke infektioner. De er også afgørende for en såkaldt immunhukommelse, eller antistofbank, der gør, at kroppen kan reagere hurtigere og mere effektivt, hvis den samme sygdomstrussel opstår igen.
Det system udnytter vi med vacciner, som stimulerer en antistofproduktion og immunisering mod specifikke sygdomme.
Antistofklasser
Antistoffer eller immunglobuliner (Ig) er proteinbaserede molekyler, som produceres af B-cellerne, som reaktion på en antigenstimulering. Antistoffernes hovedegenskab er deres evne til at reagere specifikt med de antigener, som oprindeligt inducerede deres produktion.
Hos fugle er der tre kendte klasser af immunglobuliner
- G- immunoglobuliner (IgG) er de vigtigste antistoffer i serum. Hos kyllinger står de for omkring 75 % af koncentrationen af antistoffer i blodet.
- M-immunoglobuliner (IgM) IgM udgør organismens første forsvarslinje mod blodforgiftning, fordi de opstår hurtigst efter den indledende antigene stimulering: efter blot 2 til 3 dage sammenlignet med 5 til 15 dage for IgG.
- A-immunoglobuliner (IgA), også kendt som sekretoriske antistoffer, som er de immunglobuliner, der er ansvarlige for immunitet i sekreter og biologiske væsker. De er til stede i store mængder i galden og i luftvejene.
De maternelle antistoffer i det passive immunforsvar er baseret på IgG. Kun meget lave niveauer af hønens IgM og IgA overføres til ægget.
Dosering af vaccinen er vigtig
For lille en dosis vaccine vil resultere i lavt niveau af antistoffer og kyllingen vil være dårligt beskyttet. For høj en dosis vaccine kan på den anden side gøre hønen syg, fordi vaccinen indeholder sygdommen blot i svækket form.
For at opnå et maksimalt niveau af antistoffer og forbedrer antistoffernes kvalitet ved at forbedre deres genkendelse af en specifik sygdom kan vi bruge hyperimmunisering: at vaccinere igen og igen med bestemte intervaller på forskellige måder. Det kaldes også at prime og booste.
Hvorfor indeholder vacciner adjuvans?
Betændelsesreaktioner er også en del af det medfødte immunforsvar. Den bidrager til at begrænse infektioner og, meget vigtigt, tiltrække immunforsvarsceller til infektionsstedet. Betændelsen får vævet til at hæve og rødme samt føles ømt og varmt.
Adjuvans, som blandes i visse vacciner, øger betændelsesreaktionen i vævet og ses ved hævelse og rødme samt giver ømhed – høner, der halter hvis vaccinen er givet i låret. Immunforsvarets reaktion på vaccinen bliver kraftigere og hurtigere med adjuvans.