
Fugleinfluenza, også kaldet aviær influenza
Højpatogen fugleinfluenza er en smitsom influenza A-virussygdom, som hovedsageligt rammer fugle. Sygdommen har høj dødelighed hos fjerkræ, op til 100 % hos høns og kalkuner. Sygdommen er anmeldepligtig og gør sig mere og mere gældende over hele verden.

Fugleinfluenza har siden slutningen af 2020 forårsaget stor dødelighed blandt vilde fugle og har også i stigende grad ramt besætninger med fjerkræ og andre fugle i fangenskab, både i Danmark og resten af verden. Spredningen er sket trods det faktum, at der er lagt et stort arbejde i smittebeskyttelse, tidlig diagnosticering og sygdomsudryddelse i fjerkræbranchen og hos myndighederne.
Fuldstændig udryddelse af fugleinfluenza har vist sig vanskelig på grund af den naturlige cirkulation af virus blandt vilde fugle, der forekommer i dag, og som frygtes at være den nye normal. Bestræbelserne på at kontrollere og minimere risikoen for infektion i kommercielt fjerkræ og holde virus ude af besætningerne er sværere end antaget.
Influenza A-virus bliver inddelt i H og N og i evnen til at forårsage sygdom
Fugleinfluenza forårsages af vira af familien Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. Et influenza A-virus har 1 H-antigen og 1 N-antigen på overfladen og virus inddeles i undertyper på baggrund af deres H og N-antigener. I øjeblikket er der 16 H-undertyper (H1- H16) og 9 N-undertyper N1-N9). Alle kombinationer ser ud til at være mulige.
Højpatogen fugleinfluenza (HPAI) forårsager særdeles alvorlig sygdom og høj flokdødelighed. De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7.
Lavpatogen fugleinfluenza (LPAI) forårsager mild sygdom hos fjerkræ. De lavpatogene typer af H5 og H7 kan ændre sig og blive højpatogene typer.
(Kilde: Fødevarestyrelsen)
Eksportrestriktioner ved fugleinfluenzaudbrud
Med udbrud af højpatogen fugleinfluenza i danske fjerkræbesætninger lukker eksporten til en række lande udenfor EU. Et udbrud kan stoppe al dansk eksport af æg, fjerkræ, og fjerkræprodukter til markeder udenfor EU. Flere lande har dog en regionaliseringsaftale, så eksportstoppet kun gælder zoner med udbrud, f.eks. Randers Kommune i 2020. Så længe det kan påvises, at fjerkræ og produkter til eksport er fri for sygdom og virus, kan resten af landet eksportere.
Det er en stor økonomisk udgift, når der er udbrud og tabt eksportindtjening løber op i millioner, og vi må heller ikke glemme:
- at fugleinfluenza kan være en voldsom og dødelig sygdom for fuglene
- at nogle virusstammer kan smitte til andre dyrearter samt mennesker og forårsage alvorlige sygdom, og også død.
Er fugleinfluenza farlig for mennesker?
Der er fra 2003 til 2022 rapporteret 886 tilfælde med højpatogen H5N1 hos mennesker i 21 lande. Dødeligheden var på 53 procent.
Fugleinfluenza anses for at være en betydelig trussel for mennesker med potentiale for at blive pandemisk. Smitte kan hos mennesker dog være alt fra milde symptomer som for eksempel øjenbetændelse til alvorlige infektioner i luftvejene, der kan udvikle sig til en alvorlig lungebetændelse med en høj dødelighed.
Andre pattedyr er også i risiko for at udvikle sygdom, hvis de smittes med fugleinfluenza og risikoen ser ud til at være stigende. Det er påvist, at nogle typer af aviær influenzavirus kan inficere grise, køer, katte, hunde, heste, sæler, hvaler, ræve, ildere og mink.
Beredskabet ved fugleinfluenza
Fødevarestyrelsen håndterer mistanke om fugleinfluenza i Danmark. De skal arbejde hurtigt og være på stedet for mistanken indenfor 5 timer. Prøvesvar skal være retur indenfor et døgn, og aflivning af en smittet besætning skal være i gang indenfor 36 timer.
Overvågning af de nærmeste besætninger sættes op for en sikkerheds skyld sammen med et omfattende arbejde med at undersøge og opspore mulige smitteveje.
Om fugleinfluenza
Du kan finde yderligere oplysninger om det veterinære beredskab hos:
Yderligere detaljer om fugleinfluenza finder du hos:
Har du styr på dine fugle?
- L&F vejledning
Landbrug og Fødevarer har lavet en vejledning, lige til at printe og hænge op.
Hent den på L&F’s hjemmeside
Bekæmpelse af fugleinfluenza
Programmer til bekæmpelse af fugleinfluenza er normalt baseret på tidlig diagnosticering af de første tilfælde, aflivning af smittede besætninger, restriktionszoner og god smittebeskyttelse.
Fugleinfluenza er fortsat en stor trussel mod den globale fjerkræindustri. Blandt de forskellige fugleinfluenzavirus er det H5- og H7-stammerne, der har den højeste risiko. Men selv infektion med de mildere lavpatogene typer kan give alvorlig nedgang i produktiviteten samt risiko for co-infektioner med store økonomiske tab til følge.
Sygdomstegn ved fugleinfluenza
Tidlige tegn på smitte kan være:
- Nedsat ædelyst
- Nedsat drikkelyst
- Forholdsvis lille, men stigende dødelighed.
Men sygdommen kan også pludselig optræde med høj dødelighed enten uden forvarsel eller med minimale tegn på:
- Nedstemthed
- Nedsat ædelyst
- Pjusket fjerdragt
- Feber.
Smittespredning af fugleinfluenza
Virus udskilles via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand.
Herudover kan smitte overføres med:
- Tøj og fodtøj
- Fodersække
- Ikke-desinficerede rugeæg
- Redskaber og maskiner
- Fjer og støv.
Om smitten er luftbåren, diskuteres stadig, men menes bevist i visse tilfælde.
Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for fugleinfluenza virus. Svømmefugle viser i lang tid ingen kliniske symptomer på smitten og kan sprede den vidt omkring.
Er vaccination mod fugleinfluenza en mulighed?
Der bliver investeret meget tid, energi og midler i at vurdere om strategien mod fugleinfluenza med fordel kan ændres og forbedres ved at tilføje vaccination af kommercielle fjerkræbedrifter til strategien for overvågning og kontrol af fugleinfluenza. Det skal stadig være muligt at identificere og håndtere smitte tidligt for at forhindre en større epidemi hos ikke vaccinerede dyr, men vaccination burde reducere risikoen.
Valget af aviær influenza vaccine skal baseres på flere faktorer, der tager hensyn til de specifikke trusler og behov i det område eller den branche, hvor vaccinen skal anvendes.
Det afhænger først og fremmest af den aktuelle virusstamme, der cirkulerer i området eller i de bestande, der skal beskyttes. Vaccinen skal matche den eller de specifikke stammer, der udgør den aktuelle trussel, for at være effektiv.
Influenzavirus er kendt for sin evne til at ændre sig over tid. Dette kræver konstant overvågning af influenzastammer og hurtig produktion af nye vacciner, hvilket vil være en udfordring.
Der findes forskellige typer af aviær influenza vacciner, alle med forskellige administration og doseringsplaner, der skal passes ind i den daglige drift i besætningerne med færrest mulige omkostninger og tidsforbrug.
Valget af vaccination, som en del af kontrolstrategien, skal give den bedst mulige beskyttelse mod sygdommen uden at gå på kompromis med sygdomsovervågningen.