Økonomisk konsekvens af Gumboro
Omkostningerne ved IBD er meget veldokumenterede i forskellige publikationer i de seneste år. IBD kan have en direkte indvirkning på dødeligheden i en besætning fra 5 % til 30 %, afhængig af kyllingens immunforsvar, antistoffer og virustype (Rosenberger et al., 1986; Van den Berg, 1991).
Derudover påvirkes produktionsparametrene som foderforbrug, daglig tilvækst og slagtevægt samt den generelle sundhed i flokken. Alt sammen noget der påvirker omsætningen og indtjeningen.
I de subkliniske tilfælde kan indkomsten pr. flok reduceres med op til 14 % på grund af vægttab og øget foderforbrug (McIlroy, 1992) samt risiko for flere kassationer. Levering af uensartede kyllinger til slagteriet giver også en stigning i produktionsomkostninger.
Da den mest almindelige form for Gumboro er den subkliniske, hvor kyllingen ikke virker syg, er det vigtigt at overvåge alle led i produktionskæden, produktionsdata og afregning fra slagteriet, også hvis man vaccinerer.
Når den subkliniske form af Gumboro-sygdom er til stede, og man ikke vaccinerer, bliver kyllingerne inficeret med virus. Det medfører ikke nødvendigvis en umiddelbar mærkbar negativ effekt, men det vil skabe mulighed for, at virus kan opformere sig, opbygge smittepres og sprede sig. To meget vigtige konsekvenser, som vil forringe husene fremtidige hygiejniske og/eller økonomiske ydeevne, og ultimativt også besætningens omsætning:
- Virustrykket (mængden af virus, som kyllingerne i den næste cyklus vil blive udsat for) vil stige
- Der vil blive skabt mulighed for, at en variant af virus kan kolonisere besætningen og øge risikoen for nedsat produktivitet.
Velkendte konsekvenser af Gumboro
Det er veldokumenteret, at Gumboro kan resultere i:
- fald i daglig tilvækst
- øget foderforbrug
- øget omfanget af andre sygdomme
- øget kassationsprocent på slagteri
- øget dødelighed
Øgede omkostninger og nedsat rentabilitet.