POULTRY 
Varmestress hos fjerkræ
Få mere viden og gode råd om varmestress – en hurtig indsats er vigtig!
Varmestress hos fjerkræ kan give store økonomiske tab
En varm sommer kan udløse store økonomiske tab for landmanden. Varmestress hos fjerkræ opstår, når den omgivende temperatur overstiger dyrets komfortzone. For fjerkræ ældre end 3 uger er komfortzonen 16°-25°C.
Konsekvensen af varmestress hos fjerkræ:
- En lavere ydelse med ringere ægkvalitet
- Lavere fertilitet
- Øget sygdomsforekomst
- Nedsat tilvækst
- Ændring i kødkvalitet med øget fedt indhold og lavere muskelmasse.
Listen er lang, og det kan alt sammen være symptomer på, at temperaturen i huset generelt ligger på grænsen eller udenfor komfortzonen.
Hvorfor opstår varmestress hos fjerkræ?
Når fjerkræ ikke kan komme af med varme, påvirker det produktiviteten alvorligt. Det kan være:
- Når kroppen modtager varme fra det omgivende miljø eller/og
- Når varmen kroppen selv producerer, overstiger mulighederne for at komme af med varmen igen.
Især når vi gennem længere tid har over 30°C, bliver varmen et alvorligt problem; slagtekyllingerne og hønerne kan dø af varme.
Varmestress svækker fjerkræs immunforsvar
Det er vigtigt at bemærke, at kyllinger og høner har en begrænset evne til at tilpasse sig højere temperaturer, og alt hvad de gør for at kompensere, tager fokus fra produktiviteten.
Hvis kropstemperaturen bliver for høj, sker der mange ting i kroppen, som kan føre til ubalancer med efterfølgende organsvigt og død.
Varmestress kan svække dyrenes immunsystem, hvilket gør dem mere modtagelige over for sygdomme. Det er derfor afgørende at hjælpe dyrene ved at skabe et behageligt miljø i huset, hvor temperatur, ventilation og luftfugtighed passer sammen.
Når fjerkræ oplever varmestress, reagerer de på flere måder for at forsøge at regulere den indre temperatur og kompensere for de negative fysiologiske virkninger af varmen.
Hold øje med følgende tegn på varmestress:
1. Øget vejrtrækning med åbent næb og øget hjertefrekvens. Det hjælper dyret med at øge fordampningen af fugt fra luftvejene og huden, hvilket i sidste ende hjælper med at afkøle kroppen.
2. Nedsat aktivitet og bevægelse. Dyrene forsøger at undgå at producere yderligere varme gennem fysisk aktivitet og nedsætter derfor aktiviteten.
3. Øget vandforbrug – for at opretholde hydreringen og afkøle sig gennem fordampningen fra luftvejene og huden.
4. Ved at rejse sig og sprede sine fjer øger fjerkræ luftcirkulationen omkring kroppen og hjælper med at frigive varme og forbedre fordampningen.
5. Appetitten påvirkes negativt af varmen, og dyrene kan holde helt op med at spise. Fordøjelsen nedsættes også.
Hold særligt øje med:
- Nedsat aktivitet eller sløvhed
- Øget vejrtrækning med åbent næb
Hurtig reaktion er vigtig!!
Tegn på varmestress skal opdages hurtigt
Hold øje med de sædvanlige parametre for management for at vurdere om din besætning ligger på vippen, men hold særligt øje med nedsat aktivitet eller sløvhed og andel af dyr med øget vejrtrækning med åbent næb.
Hvornår er din besætning i øget risiko for varmestress?
- Nedsat foderoptag, nedsat tilvækst, lavere kropsvægt
- Nedsat lægning
- Nedsat fertilitet hos forældredyr
- Forringet blomme- og skalkvalitet
- Større sygdomsforekomst og nedsat immunforsvar
- Øget dødelighed
Enkle råd til afhjælpning af varmestress hos fjerkræ
- Nem adgang til drikkevand
- Indsugningsluften spraykøles med vand. Men pas på at luftfugtigheden ikke bliver for høj, da dette modvirker kølingen. Har man ikke køledyseanlæg, kan man i en akut situation gøre det selv med en vandslange
- God ventilation i huset
- Har man store kyllinger, er det vigtigt at gå inde hos dyrene, for at få dem op at stå og skabe luft omkring sig
