
Newcastle Disease i Danmark
Newcastle disease (ND) er en anmeldepligtig virussygdom i Danmark, det er lovpligtigt at følge et vaccinationsprogram for høner, slagtekyllinger og duer alt efter levealder og produktionsform.
I nogle lande er sygdommen til stede med konstant højt smittepres, mens andre lande, som Danmark kun oplever sporadiske udbrud måske med flere år i mellem. Vilde fuglebestande spiller en vigtig rolle som reservoir for virus. Alle fuglearter er ikke lige følsomme for sygdommen, derfor cirkulerer virus og spredes nemt uden at være synlig. Overvågning har vist at virus er til stede i mange fuglearter i naturen i Danmark.
Følg myndighedernes anvisninger ved Newcastle Disease
- følg også den aktuelle situation for ND i Danmark
Sygdommen skyldes en virusinfektion med aviær paramyxovirus serotype 1 (PMV-1). Symptomerne kan være meget forskellige, fordi der er forskellige former af serotype 1, men der kan ses dødelighed helt op til 100%. Det er kun infektion med de mest sygdomsfremkaldende former af serotype 1, der betegnes Newcastle disease.
De tilfælde af infektion, der ikke i sig selv giver høj dødelighed kan let kompliceres med andre almindelig forekommende virus som IB, som giver større problemer ved co-infektion.
ND klassificeres i forskellige former
- en meget sygdomsfremkaldende form, hvor der ofte ses blødninger i tarmen
- en form med høj dødelighed normalt efter symptomer i luftvejene og nervøse lammelser eller unormal bøjning af hoved og hals.
- en form med lav dødelighed, med symptomer i luftvejene og nervøse lammelser eller hoveddrejning.
- en form med milde symptomer i luftvejene.
- en asymptomatisk form i tarmen uden symptomer.
Symptomer på Newcastle Disease
Sygdomstegn kan være åndedrætsbesvær, hævelser i hovedet, bevægelsesforstyrrelser som nervelammelser eller skæv hovedholdning med bagoverbøjning (torticollis) samt grøn-gullig diarre, generel svækkelse og nedstemthed. Nogle virusstammer angriber nervesystemet, andre åndedræts- eller fordøjelsessystemet. For høner ses også produktion af skalløse (vindæg) eller tyndskallede æg, måske nedsat eller ligefrem ophørt ægproduktion.
Graden af sygdomsudbruddets størrelse er afhængig af faktorer som virusform, fugleart, alder (unge fugle er de mest modtagelige), samtidig infektion med andre organismer, miljøstress og immunstatus.
Smitte til mennesker
Selv om sygdommen kan være dødelig for høner og duer, er den ikke farlig for mennesker, men den kan forårsage forbigående øjenbetændelse.
Smittespredning af Newcastle Disease
Alle fugle kan smittes med ND og alle fugle kan smitte andre. ND virus udskilles fra inficerede fugle til miljøet gennem luftvejenes sekreter og afføring og kan inficere modtageligt fjerkræ ved indånding, ved indtagelse af forurenet foder eller drikkevand. Redskaber, maskiner, tøj og fortøj, insekter og skadedyr kan også bringe smitten ind i en besætning ligesom luftbåren smitte er påvist. Når først virus er introduceret i en flok spredes den hurtigt til alle på 2-6 dage, symptomerne opstår 2-12 dage efter smitten.
Forebyggelse af ND
Smittebeskyttelse, rengøring og desinfektion er vigtige for at holde virus ude og nede. Virus er ikke særlig modstandsdygtigt i miljøet, men kan overleve i flere uger, hvis vejret er koldt. Derfor er rengøring og desinfektion vigtig. Da virus er så smitsomt, er vaccination er en stor del af forebyggelsesprogrammet i de fleste lande.
Udbrud med ND
I Danmark har der siden 30. oktober 2004 været krav om, at fjerkræ i den kommercielle produktion skal vaccineres, og i april 2005 fik alle andre fjerkræavlere lov til at vaccinere mod sygdommen. Fra 1. september 2005 blev der indført krav om, at også hobby- og racefjerkræ skal være vaccineret, hvis de skal deltage på dyrskuer, markeder og lignende.
Læs Fødevarestyrelsens “Udbrudsmanual” – KLIK på knappen
I Danmark blev der konstateret Newcastle disease i 2005, i en ikke vaccineret besætning med ca. 41.000 æglæggende høner. Danmark oplevede desuden et mere omfattende udbrud af Newcastle disease i 2002. Her ramte sygdommen 135 besætninger, hvoraf størstedelen var hobbyfjerkræflokke (126). De fleste udbrud skete i det centrale og sydlige Jylland. Derudover har der tidligere været udbrud i 1995, 1996 og 1998.
På trods af at ND har været kendt i mange år og ND er forårsaget af en enkelt serotype af paramyxovirus og der er meget effektive vacciner tilgængeligt, udfordrer ND stadig dyrlæger og landmænd over hele verden og ND er opført blandt de mest skadelige fjerkræsygdomme med store konsekvenser for både fugle og landmænd.
Når et sygdomsudbrud opstår, iværksættes fødevarestyrelsens beredskab for at forhindre yderligere smittespredning. Dette omfatter: karantænezoner, restriktionszoner, aflivning af besætningen efterfulgt af 21 dage med tomgang uden fjerkræ før genindsætning, destruktion af alle inficerede og eksponerede fugle, grundig rengøring og desinfektion, skadedyrsbekæmpelse, kontrol af adgangen til fjerkræbedriften og en grundig undersøgelse for at kortlægge smitteveje og hvordan smitten kom ind i besætningen.
Vertikal smitte med ND?
Smitte fra høne til kylling: vertikal smitte fra høne til æg er blevet diskuteret. Infektion af nyudklækkede kyllinger ville ske ved at virus sidder på æggeskallen eller forurenet afføring trænger gennem æggeskalsrevner. NDV-infektion er dog kendt for at være dødelig for kyllingefosteret.
Anbefalingerne for rugeæg af fjerkræ bør stamme fra forældreflokke, der har været holdt i et ND-frit land, en zone eller et segment, der er fri for ND, i mindst 21 dage før og på tidspunktet for indsamling af æggene.
Som det er tilfældet med fugleinfluenza, tyder det på at disse anbefalinger for rugeæg er tilstrækkelige til at forhindre spredning.
Hvorfor Newcastle disease?
Sygdommen blev opdaget i Indonesien i 1926, men er opkaldt efter Newcastle-on-Tyne, England, hvor den opstod i 1927. Det er en meget smitsom sygdom, der nu findes over hele verden, den varierer meget i typer af og sværhedsgrader af symptomer. ND er en af de største udfordringer for den globale fjerkræindustri trods omfattende vaccinationsprogrammer.