
Gumboro er en alvorlig sygdom i hele verden
På trods af omfattende brug af vacciner og øget fokus på smittebeskyttelse er Gumboro stadig i høj grad til stede i over hele verden. Gumboro rangerer blandt de fem mest almindelige fjerkræsygdomme i verden.
Efter det første udbrud blev set i USA, er klinisk IBD rapporteret i mange andre lande. Senere blev meget virulente typer opdaget dvs. typer, der er meget sygdomsfremkaldende, og man fandt ud af, at IBD kan undertrykke kyllingens immunforsvar (immunsuppressiv), og dermed mindske kyllingens evne til at modstå andre sygdomme og have en forstærkende virkning på sygdomme som coccidiose og E.coli.

Se video om Gumboros oprindelse og spredning
- Gumboro er svær at komme af med igen
Kliniske symptomer på Gumboro afhænger af flere faktorer
De kliniske symptomer på Gumboro kan være omfattende og alvorlige og afhænger af flere faktorer, såsom:
- typen af Gumboro virus kyllingerne er smittet med
- virussets evne til at fremkalde sygdom (virulens)
- kyllingernes gener/arveanlæg
- kyllingernes immunstatus overført fra forældredyr eller ved vaccination
- kyllingernes alder ved infektion
- samtidig infektion med andre sygdomme
- årstiden, foderkvaliteten, miljøet kan også være afgørende.
Alle disse mulige faktorer koblet med virussets ekstreme evne til at variere på mange punkter forklarer, hvorfor symptomerne kan være så forskellige.