
Infektiøs bronchitis – IB – hos fjerkræ
Infektiøs bronkitis, også kaldet IB, er en meget smitsom virussygdom og en af de mest udbredte fjerkræsygdomme i verden.
IB skyldes en coronavirus (gamma-coronavirus), der rammer luftvejene, urinvejene og reproduktionen hos høner, og påfører de involverede organer skader, der nedsætter produktiviteten.
En yderligere komplikation af IB er, at IB-virus muterer og derved skaber mange forskellige IB-virus typer. Derfor er det ikke kun én type IB-virus, man skal kontrollere, men mange.
Infektiøs bronchitis fører til store tab, dels i besætningen og dels under forarbejdning på slagteriet.
Tab i besætningen inkluderer blandt andet:
- Luftvejsproblemer og høj sygdomsforekomst, der påvirker trivsel, tilvækst, lægning og skalkvalitet
- Høj risiko for sekundære infektioner og derved højere dødelighed
- Tab af alle investering f.eks. foder, arbejdsløn
Udgifter til behandling af bakterieinfektioner
Tab ved forarbejdning på slagteri omfatter blandt andet:
- Uens slagtekyllingeflokke nedsætter hastigheden på slagteriet og øger omkostninger til slagtning
- Nedsat slagtevægt reducerer betaling fra slagteriet
- Øget risiko for hel eller delvis kassation
Infektiøs bronchitis, IB, kan forebygges ved vaccination og smittebeskyttelse af besætningen.

Udvikling af adskillige IB-virus stammer i verden
Forskere arbejder konstant på at undersøge de forskellige IB-virus, man finder hos fjerkræ rundt omkring i verden. På den måde kan de følge med i hvor de forskellige typer IB-virus befinder sig, om der er opstået nye, om det er kyllinger eller æglæggere der smittes og hvilke vacciner, der ses som mest effektive. Der opstår konstant nye IB-virus varianter, de fleste er harmløse og forsvinder igen, mens andre bliver fremherskende og spreder sig til andre dele af verden.
At finde IB virus med PCR eller blodprøver
Ved mistanke om akut infektion kan der tages en svaberprøve fra luftrør og svælg og ved mistanke om tidligere smitte en blodprøve.
Det er vigtigt at bemærke, at der ved positive PCR prøvesvar bør foretages en typisering både i vaccinerede og ikke-vaccinerede flokke. Da levende svækkede vacciner har til formål at efterligne virus vil de også kunne give et positivt prøvesvar, som jo så er forventeligt.
Hvis flokken ikke er vaccineret, bør vi også undersøge hvilke virustype besætningen har fået for at kunne lægge en vaccinationsplan til senere hold.
Få mere viden om antistoffer og smittepres ved infektion
Blodprøver måler antistofniveauet i blodet og giver et bud på smittepresset i besætningen, og hvis flokken er vaccineret, om der er indikation på virus. En vaccine og en virus vil nemlig ikke give det samme blodprøvesvar. En virus påvirker kyllingens immunsvarforsvar langt mere og vil derfor give en højere blodprøveværdi end vaccinen kan.
Få mere at vide om immunforsvaret i fjerkræ – KLIK ind og læs mere
Hvad er PCR?
PCR er en yderst følsomme molekylær teknik, der gør det muligt at identificere IB-virus ret hurtigt ud fra en specifik genomsekvens kaldet S1 i virus RNA. Derefter karakteriseres IB yderligere ved typisering. Her får man svar på hvilken type IB man har med at gøre.
Vacciner kan forstærke hinandens effekt
Når nu vi ved, at IB-virus konstant ændrer sig, og vi samtidigt skal beskytte fjerkræbesætninger, ville det være ideelt at have en specifik homolog vaccine, dvs. en vaccine, der kan give en stærk beskyttelse mod den virus, der cirkulerer. Men fordi mange IB-virus forsvinder og nye kommer til, er det en meget svær opgave at lave en sådan vaccine.
Der er selvfølgelig lavet sådanne vacciner mod de mest udbredte typer og de giver da også en god grundbeskyttelse, men man kan ved at kombinere vacciner mod forskellige IB-virus opnå en synergi-effekt, dvs. at de forskellige vacciner forstærker hinandens effekt overfor IB-virus, og derved bliver dækningen af vaccinerne bredere.
Sygdomsovervågning er et vigtigt værktøj
Ceva’s GPS – Global Protection Services – et værktøj til overvågning af sygdomme.
Overvågningen omfatter regelmæssig PCR og udtagning af blodprøver i vaccinerede flokke for at bekræfte, at det forventede immunitetsniveau er opnået samt vurderer smittepresset.
Kliniske symptomer på IB-virus hos høner og kyllinger
Inkubationstiden fra dyret bliver smittet til det viser symptomer, er kort og afhænger af, hvor mange viruspartikler hønen bliver smittet med. Inkubationstiden kan være mellem 18 timer ved smitte gennem i luftrøret, eller 36 timer ved smitte via øjnenes slimhinder.
Smittede kyllinger op til 4 ugers alderen får alvorlige luftvejssymptomer:
- de nyser, hoster og har rallende vejrtrækning
- får næseflåd og øjenbetændelse
- bliver nedstemte og mindre aktive
- trykker sig ind til hinanden for at holde sig varme – klumper sammen.

Symptomerne ligner meget symptomerne fra andre luftvejssygdomme, så det er vigtigt at stille diagnosen f.eks. ved PCR.
Op mod 100 procent af flokken kan blive ramt. Dødeligheden er som regel ikke høj, kun hvis kyllingerne får en anden sygdom oveni, kan symptomerne forværres, eller de kan dø af sekundære bakterieinfektioner.
Hos daggamle hønekyllinger kan IB-virus give permanente skader i æggelederen, og dermed påvirke æglægning og ægkvaliteten i produktionsperioden.

Æglæggende høner smittet med IB-virus kan få betændelse i æggestokken, og slimhinden og cellerne i æggestokken kan blive nedbrudt og aftage i størrelse. Desuden kan æggelederen blive cystisk og væskefyldt, samt der er øget risiko for, at blomme eller fuldt formede æg tabes i bughulen på hønen, som bliver meget syg af dette.
Alvorlige konsekvenser af IB-infektion
Resultatet er et fald i æglægning, et øget antal deforme æg uden pigment. Eller æggene kan få bløde, tynde skaller og vandig æggehvide.
Når IB-virus gør skade på nyrerne, sker det oftest hos høner ældre end 4-6 uger.
De alvorlige IB-relaterede luftvejsinfektioner kompliceres af sekundære infektioner med bakterier eller vira, f.eks. E.coli, Mycoplasma eller Newcastle disease osv. – det resulterer i kronisk betændelse i luftsækkene, lungebetændelse og betændelse i bughulen.

Hvordan smitter IB-virus?
Syge høner og kyllinger spreder smitten gennem luften med sekreter, eller via foder og drikkevand. Særligt voksne høner er en betydelig kilde til spredning af smitte, for de kan være smittet og samtidigt fri for symptomer. Virus smitter også via gødning.
Desuden ser det ud til, at høner og kyllinger, der er kommet sig oven på sygdom, fortsat kan udskille virus i nogle uger. Denne vedvarende udskillelse af virus øger risikoen for at overføre smitte til andre flokke via medarbejdere eller redskaber og udstyr.
Spredning af infektiøs bronkitis - IB
Den eksisterende forskning i epidemiologien af IB-infektioner viser, at spredningen af en IB type fra et land til et andet kan skyldes handel med fjerkræ, trækfugle og brug af levende svækkede vacciner.
Påvisningen af IBV i ikke-fjerkræ giver os mulighed for at antage, at andre fuglearter også kan overføre smitten som vektorer for sygdommen.
Forebyggelse af IB
Fordi IB er forårsaget af en virus, kan sygdommen ikke behandles. De komplikationer der kan opstå som sekundære infektioner forårsaget af bakterier kan behandles med antibiotika og dermed reduceres tabene, men allerhelst vil vi undgå IB infektionen.
Forebyggelse er derfor meget vigtig for at undgå udbrud af IB. Forebyggelsen vil ofte være flokvaccination allerede fra klækning, men vi må ikke glemme at smitte beskyttelse og spiler en rolle.
Smittebeskyttelse i forhold til IB
Den almindelige smittebeskyttelse i fjerkræbranchen med skift af tøj og fodtøj, vaske hænder og adskillelse af ren og uren zone i forrum er alt ind alt ud princippet en god forebyggelse mod IB, ligesom at forskellige aldersgrupper ikke skal gå i samme hus eller for tæt sammen.
Rengøring, vask og desinfektion af faciliteter, redskaber, værktøjer og transportvogne er vigtigt for at mindske smittetrykket. Strøelse skal ligeledes fjernes og håndteres korrekt uden gødningsrester i og omkring husene.
Vaccination mod IB
Vaccination udvikler kyllingens aktive immunitet mod IB-virus, men kompliceres af at der findes så mange forskellige IB typer og ikke så mange vacciner. Vaccinationen gives som regel til de daggamle kyllinger som sprayvaccination på rugeriet, men kan også gives i besætningen senere i produktionsperioden.
Hvad er inaktiverede vacciner?
Inaktiverede vacciner mod IB bruges som booster vacciner til at beskytte æglæggere. De er ofte tilgængelige som kombi-vacciner, dvs. de kan indeholde vaccine mod Newcastle Disease, IB, TRT, gumboro eller andre vira og indgives sammen ved injektion lige under huden (subkutan) eller i musklen.
Effektiviteten af inaktiverede vacciner afhænger af den forudgående ”priming” vaccination, som udføres med levende svækkede vacciner som flokvaccination ved spray- eller drikkevandsvaccination.
Vaccinationsprogrammer til opdræt til æglæggende høner indeholder forskellige typer af levende IB vacciner, der gives med specifikke ugeintervaller og til slut en injektion til hver med en inaktiveret kombi-vaccine for at sikre hønen en lang og stabil beskyttelse gennem sin produktionsperiode.
Langt de fleste æglæggerbesætninger forsætter med regelmæssigt at booste hønerne med levende vacciner for at undgå produktionstab, der særligt påvirker skalkvaliteten.