
Gumboro i Danmark
Gumboro er en virussygdom, der kan have stor betydning for produktionen af slagtekyllinger og opdræt til æglæggere. Gumboro, også kaldet Infektiøs Bursal Disease (IBD), kan samtidigt være svær kontrollere og komme af med igen. Sygdommen viser sig på forskellige måder afhængigt af hvilken type af gumboro-virus, kyllingerne er smittet med. Den kan være immunsuppressiv, klinisk eller subklinisk. I alle tilfælde vil den påvirke produktiviteten og dermed indtjeningen.
I Danmark har vi den subkliniske form af virus, som den mest udbredte hos slagtekyllinger, hvor produktiviteten udfordres på forskellige parametre, så som nedsat foderoptag og lav tilvækst. Mens den klassiske udbrudsform af gumboro-virus med forhøjet dødelighed og alle kliniske tegn på sygdom opstår med års mellemrum hos hønniker og slagtekyllinger.
Selve virusinfektionen varer kun 3-4 dage, men skaden på kyllingens immunforsvarskirtel, Bursa Fabricius, som angribes af gumboro-virus, er uoprettelig. Hvis kyllingen smittes inden 2 ugers alderen, er det udover selve typen af virus afgørende for sygdomsforløbet, da immunforsvaret svækkes alvorligt og åbner op for flere andre sygdomme, som kyllingen herefter skal slås med.
Hvad er Bursa Fabricius?
Bursa Fabricius er en kirtel, som udgør en essentiel del af immunforsvaret hos fjerkræ. Kirtlen udvikler vigtige B-celler (B-lymfocytter) til brug for det aktive immunforsvar. Når IBD-virus angriber Bursa Fabricius kan B-cellerne ikke udvikles med det resultat, at det bliver sværere at bekæmpe sygdom.
Gumboro-virus angriber Bursa Fabricius. Fotoet illustrerer uens størrelse på Bursa Fabricius udtaget i en flok med Gumboro.
Få mere viden om immunforsvaret i fjerkræ – KLIK på knappen
I Danmark er kontrol med gumboro virus de seneste 10 år sket ved vaccination:
- opdræt til forældredyr vaccineres ofte flere gange både for selv at være beskyttet, men også for at give beskyttelse videre til deres afkom i form af matenelle antistoffer
- slagtekyllinger flokvaccineres i drikkevandet ved en bestemt alder som findes ved at udtage blodprøver på den daggamle kylling og beregne (date prediction), hvornår de maternelle antistoffer fra hønen er lave nok til at vaccinere kyllingen.
- opdræt til æglæggere vaccineres som daggamle med en injektion på rugeriet
Smittebeskyttelse, rengøring og desinfektion mellem holdene må ikke undervurderes. De er også vigtige faktorer i kampen mod gumboro.
In ovo vaccination mod gumboro er også en mulighed. Fordi vaccinen tilpasser sig den enkelte kylling i ægget, er date prediction og hensyn til maternelle antistoffer ikke nødvendigt. Læs mere om in ovo vaccination
Ceva tilbyder overvågning af gumboro hos slagtekyllinger og opdræt til høner ved PCR-analyse og blodprøver. Dermed kan vi skabe et overblik over forekomsten af virustyper og smittetrykket i besætningen og på landsplan.
Deltag i Ceva’s sygdomsovervågning – Find ud af mere

Gumboro – en alvorlig sygdom, der er vigtig at kontrollere
Sygdommen Gumboro, også kendt som Infektiøs Bursal Disease (IBD), er en meget smitsom sygdom hos helt unge kyllinger. Gumboro er en virussygdom forårsaget af infektiøs bursal disease virus (IBDV).
IBD er forårsaget af en Avi-birnavirus, som opformerer sig og beskadiger kyllingens Bursa Fabricius. Symptomerne på Gumboro varierer, men har grundlæggende 3 forskellige former:
- Immunsuppressiv (undertrykker immunforsvaret)
- Klinisk IBD (tydelige symptomer)
- Subkliniske IBD (virus er til stede, men kyllingerne viser ikke tegn på sygdom).
Læs mere om de forskellige former af Gumboro
Infektiøs bursal disease virus angriber Bursa Fabricius, som er en meget vigtig kirtel i kyllingens immunforsvar.
Læs mere om immunforsvaret hos fjerkræ
Sygdommens komplicerede natur og dens evne til at blive i besætningen rotation efter rotation på trods af rengøring og desinfektion gør, vaccination til en stor del af arbejdet med at få det bedste resultat.
Et godt vaccinationsprogram mod Gumboro, hvad enten det er den kliniske eller subkliniske type, skal ikke kun sikre beskyttelse af kyllingerne mod sygdom og opretholde en god produktivitet, men bør også forebygge sygdommen ved at reducere omfanget af virusudskillelse fra smittede kyllinger – så smittetrykket i huset holdes nede. Et vaccinationsprogram vil også reducere risikoen for udvikling af nye varianter af IBD-virus markant, som risikere at forværre situationen.
Gumboro vaccinationsprogram
Beskyttelse og Forebyggelse er de to vigtigste ting, man opnår med et Gumboro-vaccinationsprogram. For at få helt kontrol med sygdommen og muligvis få den fjernet helt fra husene, skal man lægge en langsigtet plan, der også indeholder rengøring og desinfektion.
Kontrol af gumboro ved vaccination
Vaccination bør både sigte mod at beskytte kyllingerne og forhindre forværring af situationen, og dermed ‘kontrollere’ Gumboro-sygdommen i besætningen.
Målene for et Gumboro-vaccinationsprogram skal være:
- at sikre en kontinuerlig beskyttelse af kyllingerne mod smitte fra levering af de daggamle kyllinger til afgang til slagteri eller ægproducent.
- at beskytte kyllingerne mod klinisk sygdom.
- at forhindre eller væsentligt reducere mængden af virusudskillelse
- at forhindre opbygning af et højere virustryk, cyklus efter cyklus
- at stoppe IBD-virus i at mutere hen imod en form, der kunne undslippe forebyggelsesprogrammet.
For at opnå kontrol med Gumboro bør vaccinationsprogrammet skræddersyes til besætningen og sigte mod at stoppe virus opformeringscyklus.
Adskillige typer af Gumboro-vacciner er tilgængelige på markedet og kan klassificeres i 3 kategorier:
- Immunkomplekse vacciner
- Vektor HVT-IBD vacciner
- Konventionelle drikkevandsvacciner
Andre faktorer, man bør fokusere på for optimere kontrollen med Gumboro omfatter:
- Smittebeskyttelse
- Rengøring og desinfektion
- Opnåelse af passiv immunitet
Passiv immunitet
De mest dramatiske konsekvenser af sygdommen Gumboro observeres i tilfælde, hvor kyllingen er meget ung. Da vaccinen ikke træder i kraft i de første to uger, kan kun passiv immunitet, som overføres fra hønen/opdræt til kyllingen via blommen, være effektiv på dette tidspunkt. Derfor spiller vaccinen en grundlæggende rolle for kyllingens overlevelse.
Forældredyr/opdræt bør derfor injiceres med inaktiveret IBD-vacciner indeholdende IBDV-stamme inden lægningsperioden, så den passive beskyttelse overføres til afkommet.
Interesseret i at vide mere om immunforsvaret i fjerkræ? – KLIK på knappen
Tegn på subklinisk Gumboro
- du skal holde øje med
a) svingende produktivitet over flere rotationer
b) en let stigning i dødeligheden
c) øget foderforbrug
d) fald i tilvækst
e) flokken er uens, højt CV-tal med lav brystkødsprocent
Find ud af mere om gumboro og andre sygdomme
Har du spørgsmål? Ceva Fjer er altid klar til at hjælpe
Kontakt Ceva FjerHvordan spredes Gumboro?
Gumborovirus skal slæbes ind i huset og når den først er kommet ind, er den meget svær at komme af med igen, fordi virus kan overleve længe i miljøet.
Smittebeskyttelse, grundig rengøring og desinfektion spiller en afgørende rolle for at reducere smittepresset og smittespredning og desuden forhindre fremkomsten af nye varianter af virus. Vaccination kan beskytte kyllingerne og forhindre udfordringer med sygdommen.
Overførsel af gumboro virus kan hurtigt ske fra et individ til et andet eller fra et hus til et andet med strøelse, fodtøj, værktøj og maskiner. Tilstedeværelsen af gumboro i tidligere flokke kan føre til et nyt udbrud, hvis nye kyllinger indsættes i de samme huse på trods af tomgang med vask og desinfektion.
I modsætning til andre sygdomme som Newcastle Disease eller fugleinfluenza (Avian Influenza), som er udbrudsrelaterede, epizootiske sygdomme (ikke fastboende), frygtes det at Gumboro er blevet en enzootisk sygdom, som generelt findes i mange fjerkræbesætninger i Danmark.
Gumboro er svær at udrydde
Gumboro-virus er ekstremt smitsomt og meget resistent i miljøet, og det er ofte urealistisk at forestille sig at udrydde den fra en besætning. Udfordringen med gumboro kan variere meget fra hus til hus og kan i længere perioder være meget lille, men risikoen for opblusning eller nysmitte er konstant til stede.
Læs mere om konsekvenser af Gumboro for produktionen – KLIK på knappen