Forpjusket hønekylling, kan være tegn på aviær influenza også kaldet fugleinfluenza_Ceva

Coccidiose hos fjerkræ

Coccidiose hos fjerkræ skyldes en parasit, som dels lever i staldmiljøet og dels i fjerkræets tarm. Parasittens livscyklus er afhængig af tiden i staldmiljøet, hvor den med optimale betingelser, så som varme, fugt og ilt, kan udvikle sig til det stadie, der kan gøre skade på fjerkræets tarm. Coccidiose kan forebygges med grundig rengøring og desinfektion samt med vaccination.

Hvis en flok bliver inficeret med coccidier, er sygdommen meget omkostningstung, blandt andet derfor er det vigtigt du forebygger sygdommen.

Hvad er coccidiose hos fjerkræ?

Coccidiose er forårsaget af Eimeria-parasitter, som man ofte finder i tarmene hos pattedyr og fugle. Coccidiose hos kyllinger og kalkuner koster dyrt for både producenten og for industrien. Globalt set taber industrien milliarder af kroner på grund af coccidiose.

Hos kyllinger og kalkuner viser tabene sig ved:

  • Højere foderomsætning
  • Nedsat tilvækst
  • Øget dødelighed i flokken.

Mens smittebeskyttelse og fodertilsætningsstoffer mod coccidier (coccidiostatika) har været de mest almindelige former for forebyggelse, er brug af vaccination ved at vinde ind som en populær og effektiv mulighed.

Hvad forårsager coccidiose hos kyllinger?

Ni arter af parasitten Eimeria er i stand til at inficere kyllinger. Eimeria er en coccidie og derfor kaldes sygdommen coccidiose. Afhængigt af, hvor skaderne opstår i tarmen, opdeles coccidiose i en blindtarmsform og en tyndtarmsform.

Læs mere om coccidier i Den Store Danske Encyclopædi

 

Hvilke arter af Eimeria forårsager skader i hvilke dele af tarmen?

Blindtarmen: E. tenella
Tyndtarmen: E. acervulina, E. brunetti, E. maxima, E. mitis, E. mivati, E. necatrix og E. praecox
Eimeria er intracellulære, dvs. de lever inde i tarmens celler.

Ni arter af Eimeria arter ved coccidiose i fjerkræ_Ceva
Eimeria hos fjerkræ er meget værtspecifik/artsspecifik, dvs. Kyllingens coccidier kan f.eks. ikke smitte til kalkuner.

Når parasitten er til stede i stalden, gennemgår den en udvikling, hvor den danner oocyster (parasittens æg). Hvis stalden er omkring 29°C, fugtig, og der er tilstrækkeligt med ilt har coccidien optimale formeringsbetingelser i stalden til at udvikle oocyster.

Udviklingsprocessen, også kaldet sporulering, finder normalt sted inden for 24-48 timer efter smittet fjerkræ har udskilt parasitten i staldmiljøet. Ved temperaturer under 8°C går størstedelen af de uforløste oocyster til grunde, men i dem, der overlever, kan sporulering fortsætte i mere end 8 uger.

Symptomer på coccidiose hos kyllinger

- almindelige symptomer på inficerede flokke omfatter

  • Reduceret foderindtag
  • Hurtigt vægttab
  • Sløvhed
  • Pjuskede fjer
  • Alvorlig diarré, våde ekskrementer med slim er almindelige.

Kliniske infektioner ses sjældent hos kyllinger, der er ældre end 8 uger. Sygeligheden og dødeligheden kan være høje. Diarréen, der i alvorlige tilfælde kan blive blodig, er det primære symptom. De fleste dyr, der er inficeret med coccidier, har ingen symptomer (asymptomatiske), men ungt fjerkræ eller fjerkræ med lavt immunforsvar kan blive alvorligt syge og dø.

Udvikling af immunitet mod Eimeria (coccidier)

Generelt er udviklingen af immunitet en kompleks proces. Med coccidier er processen yderligere kompliceret på grund af, at parasitten har en livscyklus bestående af mange facetter, hvor hvert trin præsenterer et forskelligt sæt antigener for immunforsvaret til genkendelse og respons.

Selvom både det cellulære og det humorale immunrespons igangsættes under coccidiose, reagerer de to typer immunrespons i forskellig grad på infektionen. Da størstedelen af coccidiens livscyklus foregår intracellulært (altså inde i tarmcellerne), er det mest effektive immunrespons af cellulær karakter, ikke humoralt.

Udviklingen af immunitet påvirkes også af niveauet af parasitinfektion. Ved kraftig infektion reagerer immunforsvaret med et kortvarigt humoralt immunrespons. Ved en infektion på lavt niveau, som opnås gennem vaccination, reagerer immunsystemet med et cellulært immunrespons, der giver en mere komplet og langvarig immunitet mod parasitten. Den relative korte varighed af denne type immunitet kræver en konstant eksponering for en lav koncentration af cirkulerende coccidier for at opretholde et beskyttende niveau af immunitet.

Lær mere om immunforsvaret i fjerkræ

- en kompliceret proces

Læs mere

Hvordan monitorerer man for coccidiose?

For at håndtere coccidiose i en besætning er det vigtigt at monitorere coccidiose i besætningen. Til det har dyrlægerne et scoringssystem til at vurdere alvorligheden af læsionerne i tarmen.

Monitorering af coccidiose foretager man rutinemæssigt, når kyllinger og kalkuner er 28 dage gamle. Scoringssystemet identificerer graden af skade i tarmen og Eimeria arter, der forårsager skaderne.

Scoring af skader i tarmen hjælper til at:

  • vurdere sværhedsgraden af coccidial udvikling
  • identificere Eimeria arter, der er til stede
  • skabe en forbindelse mellem tilstedeværelsen af parasitter i besætningen og produktionen.

På grund af de forskellige arter, der inficerer kyllinger og kalkuner, vil skaderne i tarmen være lokaliseret, der hvor den pågældende Eimeria art etablerer sig i tarmen hos hhv. kyllinger og kalkuner.

Læs mere om scoringssystemet ved coccidiose

Coccidiose hos fjerkræ kan forveksles med andre sygdomme

Blandt kyllinger kan coccidiose forveksles med:

  • Blackhead (blindtarmen)
  • Salmonella (blindtarmen)
  • Nekrotiserende enteritis (Clostridium perfringens) (tyndtarmen, specifikt ileum, den nederste del af tyndtarmen)
  • Capillarisis (tyndtarmen)
  • Saltforgiftning (tyndtarmen)
  • Mycotoxicoses (tyndtarmen)
  • Kannibalisme (blod i faeces)

Blandt kalkuner kan coccidiose forveksles med:

  • Salmonella
  • Blackhead (blindtarmen)
  • Nekrotiserende enteritis (Clostridium perfringens)
  • Hemorrhagic enteritis – blødende tarmbetændelse

Har du spørgsmål?

Kontakt Ceva Fjer