
Vaccination mod Newcastle disease - ændring i lovgivning
Den 1. juli 2025 træder en revideret bekendtgørelse om vaccination af fjerkræ og andre fugle mod ND i kraft.
Der skal stadig vaccineres mod Newcastle disease, men den reviderede bekendtgørelse stiller ikke længere krav til anvendelse af specifikke vaccinetyper, indgivelsesmetoder og vaccinationstidspunkter. Fjerkræ eller fugle i fangenskab skal beskyttes gennem deres levetid, men vaccinationsplanen skal nu tilrettelægges af den praktiserende dyrlæge ud fra de vacciner der er markedsført i Danmark.
Newcastle disease er en virussygdom, der er dødelig for de fleste fugle og fjerkræ, men den er ikke farlig for mennesker, heller ikke hvis man spiser æg eller kød fra smittede dyr.
I juni 2023 fandt myndighederne et udbrud i en kolonihaveforening med duer ved Næstved, men sygdommen er en sjælden gæst i Danmark.
Vaccination mod denne meget smitsomme sygdom, har vist sig at være effektiv til at forhindre udbrud. Forebyggende vaccination af kommercielt fjerkræ og fugle der deltager i samlinger så som udstillinger, markeder, kapflyvninger osv. er lovpligtigt i Danmark.
Læs mere: